Ofte stillede spørgsmål

Vi får mange henvendelser fra besøgende her på Lanpenge.dk ang. Lån penge og forbrugslån, så vi har derfor samlet de oftest stillede spørgsmål og skrevet et svar her til.
Finder du ikke et svar på det du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Jeg er registreret i RKI, kan jeg stadig låne penge?
Under normale omstændigheder vil vi ikke kunne tilbyde dig en låneudbyder der låner penge ud til personer der er registreret i RKI eller Debitorregisteret her på Lanpenge.dk. I tilfælde af du er blevet registreret i RKI eller Debitorregisteret skal du hellere ansøge om lån hos din lokale banke eller sparekasse, hvor du også vil kunne få rådgivning til at få nedbragt den gæld der har fået dig registreret i RKI eller Debitorregisteret. Hvis du ejer fast ejendom med friværdig vil du dog kunne ansøge om boliglån hos forskellige låneudbydere der har specialiseret sig i lån i fast ejendom.

Hvor gammel skal man være for at låne penge?
I Danmark siger lovgivningen at man minimum skal være myndig, dvs. 18 år for at få lov at stifte gæld, herunder at optage forbrugslån og lignende. Du vil dog møde strengere restriktioner hvis du ønsker at ansøge om et online lån, da størstedelen af låneudbydere i Danmark har vurderet at 18 år er for lav en alder. Du vil typisk skulle være fyldt 20 år hvis du ønsker at optaget et mindre forbrugslån gennem en af de låneudbydere du finder på Lanpenge.dk og hvis du ønsker at optage et større forbrugslån læs: over 50.000 kroner, skal du typisk være fyldt 25 år.

Hvad betyder ÅOP?
ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent og er en faktor loven kræver, bliver vist når en låneudbyder skriver prisen på omkostninger ved et lån. ÅOP er en procentsats der fortæller ansøgeren om den egentlige udgift, da der heri er lagt alle gebyrer og renter ind under samme beløb og omregnet til en procentdel. Dette lovforslag kom igennem fordi mange låneudbydere herunder banker og sparekasser reklamerede med utroligt lave renter på deres forbrugslån, men pålagde låntageren et enormt stort beløb i gebyrer og derved gjorde det meget svært for låntager at gennemskue hvilke låne der var dyre og hvilke der var billige.

Hvornår får man pengene udbetalt?
Det varierer fra låneudbyder til låneudbyder hvornår de udbetalinger pengene. Normale online lån bliver udbetalt 2-3 bankdage efter låneudbyderen har modtaget et underskrevet lånedokument fra ansøger. Dog ved nogle SMS lån vil du kunne få pengene udbetalt med det samme, på din Nemkonto. Der skal du blot godkendes af deres kreditvurderingssystem og så vil transaktionen gå igennem.

Jeg er selvstændig, kan jeg så få et lån?
Det er altid sværere for selvstændige at låne penge, da de normalt ikke har en fast månedlig indkomst. Der er dog enkelte låneudbydere herunder Ikano Bank der har specielle lån til erhvervsdrivene, men typisk er de lån vi tilbyder på Lanpenge.dk lavet til lønmodtagere og du kan derfor normalt kun ansøge om dem hvis du vil låne pengene til din privatøkonomi og ikke dit erhverv. Hvis du ønsker at låne til din privatøkonomi, kan du forvente samme krav som i banken, hvor du skal stille med de sidste 1-2 års regnskab, samt budget for både virksomhed og privat.

Jeg ville ikke låne penge alligevel, hvad gør jeg?
Som alle andre forretninger på internettet er låneudbyderne pålagt 14 dages fortrydelsesret, dvs. at hvis du ombestemmer dig mht. det lån du har fået bevilget, kan du få det annulleret. Du skal blot være opmærksom på at låneudbyderen kan pålægge dig et mindre gebyr for dette, samt rente for de dage du har haft pengene til rådighed i. Er der gået over 14 dage skal du henvende dig til låneudbyderen og bede om at indbetale hele det beløb du har lånt, men her vil du dog også kunne ende med at skulle betale et gebyr for dette samt rente for den tid beløbet har været til rådighed.

Jeg vil gerne ud af RKI, hvordan gør jeg?
Et spørgsmål flere hundredetusinde danskere gerne vil have et svar på. At være blevet registreret i RKI er en meget dårlig situation man har fået skabt, da man mere eller mindre bliver umyndiggjort på alle leder og kanter der omhandler økonomi, men der muligheder for at komme fri af dette kaos.
RKI er blot en instans som opbevarer oplysninger på det der er kaldet dårlige betalere, dette gør de fordi andre virksomheder så kan tjekke en potentiel kunde, for at se deres kreditværdighed.
RKI kan ikke slette dig af deres register da det ikke er RKI selv der har sat dig heri, det er nemlig det firma eller den person du skylder penge som har fået dig registreret og derfor også kun dette firma eller person der kan få dig slettet igen. Så den bedste fremgangsmåde er at tage kontakt til den instans du skylder penge og lave en afdragsordning på det skyldige beløb. Når du har fået lavet en afdragsordning, som du naturligvis skal bevise du overholder, kan du bede den instans du har lavet aftalen med, om at slette dig fra RKI. De må nemlig ikke have dig registreret i RKI hvis du afdrager din gæld, da du ikke længere er dårlig betaler. Det er meget vigtigt du holder øje med om de får dig slettet, da det er kommet frem mange instanser lod deres skyldnere stå i RKI, fordi de ikke regnede med skyldnere overholdte deres afdragsordning. Hvilket igen fortæller hvor vigtigt det er at den nye afdragsordning på gælden bliver overholdt, da du blot bliver registreret i RKI igen. Har du ikke mulighed for at lave en afdragsordning er der et alternativ der hedder du skal erklærer dig personlig konkurs og herefter søge en gældssanering. Du vil kunne finde alt information om dette samt diverse blanketter på sø- og handelsrettens hjemmeside.

Jeg er udstationeret og vil gerne låne penge?
Er du udstationeret i op til 2 år, men stadig har bopælspligt i Danmark, Grønland eller Færøerne vil du sagtens kunne ansøge om et lån gennem de fleste af vores låneudbydere, da du stadig er registreret som dansk bopælspligtig.

Er det bedst at være en eller to når man ansøger om et lån?
Hvis du er gift eller har en samlever er det altid nemmest at blive godkendt til et lån hvis man benytter begge personers oplysninger i ansøgningsskemaet, men man skal dog bemærke at, i tilfælde af man ikke overholder sine afdrag på lånet, vil begge hæfte for det og derfor kan begge personer ende med at blive registreret i RKI eller Debitorregisteret. Flere steder kræver de to ansøgere hvis du ønsker at låne et større beløb læs: over 100.000 kroner.

Jeg får afslag alle steder, hvorfor?
Alle ansøgninger på online lån forgår helt automatisk og bliver kørt gennem et kreditvurderingsbureau, så hvis du får et afslag et sted er sandsynligheden for et afslag hos andre selskaber ret stor. Det kan være fordi de mener din indkomst ikke er høj nok i forhold til det beløb du ønsker at låne, eller hvis du har indtastet anden gæld, som måske også er for høj i forhold til hvad de vurderer du kan overkomme med din privatøkonomi. Selvom du på har masser af penge til dig selv hver måned er dette ikke ens betydende med at du ”på papiret” har en god indkomst i forhold til dine omkostninger, da de også vurderer at du efter faste udgifter skal have et rådighedsbeløb til dig selv

Share